SKAT LAVER DATABEDRAGERI. Beholder Fondens penge.

§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.

§ 280. For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab

1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller

2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.

§ 281. For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288,

1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold,

 

 

§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,

2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,

3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller betalingsstandsning var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.

§ 285. De i §§ 276 og 278-283 nævnte forbrydelser straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde kan straffen såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til bøde.

Stk. 2. Ulovlig omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

§ 286. Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når de i §§ 276, 281 og 282 nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når de i §§ 278-280 og 283 nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

 

Stk. 2. Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af stk. 1, er strafbart.

§ 288. For røveri straffes med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold

1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,

2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller

3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, når et røveri er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af dets særlig farlige karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

§ 289. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.

FONDEN ER SKATTEFRITAGET, SE LOVEN.

Foreninger m.v. som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er fritaget for selvangivelsespligt, hvis foreningen m.v., som følge af fradragsretten efter SEL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 3, ikke har indkomst til beskatning og foreningens formål udelukkende er Almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, jf. SKL § 2, stk. 1, nr. 5.

Det er en betingelse, at foreningens vedtægtsmæssige formål udelukkende er Almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, samt at foreningens formue ved opløsning ifølge vedtægterne udelukkende skal anvendes til sådanne formål.

De foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, svarer til de foreninger m.v., der under det tidligere gældende fritagelsessystem var bevilget eller kunne bevilges en stående skattefritagelse. Disse foreninger m.v. skal ikke oplyse skattemyndighederne om de foretagne udlodninger.

Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning. Loven har betydning for SKAT, bl.a. fordi et kontrolbesøg i en virksomhed omfattes af begrebet tvangsindgreb i retssikkerhedsloven. Se retssikkerhedsloven A.C.1

Loven er ikke nogen indskrænkning eller udvidelse af de kontrolbestemmelser, der er i den enkelte afgiftslov. Men den fastsætter nogle spilleregler for, hvad SKAT skal gøre, når et tvangsindgreb besluttes og gennemføres.

Loven har også regler for, hvad SKAT skal gøre, hvis SKAT før eller under et tvangsindgreb bliver opmærksom på strafbare forhold. Der er også regler for, hvordan oplysningspligter skal anvendes, hvis der er mistanke om strafbare forhold. En oplysningspligt er ikke et tvangsindgreb, men en pligt i den enkelte afgiftslov til fx at sende oplysninger hvis SKAT beder om det.

Her er kort beskrevet om retssikkerhedslovens regler om underretning mv. inden et tvangsindgreb:

Underretning

Virksomheden skal som hovedregel underrettes skriftligt om et tvangsindgreb mindst 14 dage før. Se RSL § 5, stk. 2.

En underretning skal indeholde oplysning om

  • tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt virksomhedens adresse)
  • retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, se FVL § 8
  • hovedformålet med indgrebet
  • det faktiske og retlige grundlag for indgrebet. Se FVL § 24.

Indsigelse

I underretningen skal virksomheden have en frist til at komme med indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet. Fristen må som udgangspunkt ikke være kortere end 7 dage.

Hvis SKAT fastholder tvangsindgrebet, skal virksomheden have en skriftlig begrundelse, senest når indgrebet gennemføres. Se retssikkerhedsloven § 5, stk. 3.

Underretning kan fraviges

Det er muligt at fravige reglen om at underrette inden et tvangsindgreb hvis

  • øjemedet med tvangsindgrebet vil forspildes ved forudgående underretning
  • hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser
  • det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)
  • øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet
  • forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis vanskelig.

Se retssikkerhedslovens § 5, stk. 4.

Hvis den overvejende del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden, at der skal underrettes inden tvangsindgrebet, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden at underrette. Se retssikkerhedslovens § 5, stk. 5.

Hvis et tvangsindgreb gennemføres, uden at der underrettes forudgående, skal virksomheden senest underrettes skriftligt om tvangsindgrebet, når det gennemføres. På det tidspunkt skal virksomheden også have de oplysninger, som er nævnt ovenfor om underretning. Desuden skal virksomheden have en begrundelse for, at tvangsindgrebet gennemføres uden, at der er underrettet forudgående.

Begrundelsen kan efter omstændighederne gives mundtligt, men så har virksomheden krav på efterfølgende at få en skriftlig begrundelse om tvangsindgrebet. Virksomheden skal selv anmode om dette, og det skal ske senest 14 dage efter, at tvangsindgrebet er gennemført. SKAT skal besvare anmodningen hurtigst muligt.

Bemærk

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående underretningspligt på mindst 14 dage. Det skyldes, at udbetaling normalt skal ske inden for 21 dage. I stedet underrettes virksomheden senest på stedet skriftligt om tvangsindgrebet.

Se også

Se også afsnit A.C.1 om retssikkerhedsloven.

A.C.3 Straffeproces

Indhold

Dette afsnit handler om de processuelle regler ved behandling af skattestraffesager.

Afsnittet indeholder:

  • Kompetence i straffesager (A.C.3.1)
  • Betingelser for strafansvar (A.C.3.2)
  • Regler om forsvarerbistand (A.C.3.3)
  • Straffesagens forberedelse og undersøgelse (A.C.3.4)
  • Sanktioner (A.C.3.5)
  • Straffesagens afgørelse (A.C.3.6)
  • Gennemførelse af krav i straffesager ved domstolene (A.C.3.7).

A.C.3.1 Kompetence i straffesager

Indhold

Dette afsnit beskriver de processuelle bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen (herunder generelle afgiftslove og punktafgiftslove) og toldlovgivningen, som fastlægger kompetencen til at afslutte en straffesag og politiets bistand i forbindelse med straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

  • Kompetencen til at afslutte en straffesag (A.C.3.1.1)
  • Bistand af politi og domstole (A.C.3.1.2).

A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag

Indhold

Dette afsnit beskriver SKATs kompetence til at afslutte straffesager om overtrædelser af skatte- og afgifts- og toldlovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Afgrænsning af kompetencen
  • Praksis
  • Vedtaget bødeforelæg.

Regel

SKAT er bemyndiget til at afslutte en straffesag når

  • sagen kan afgøres med bødestraf og
  • den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen.

Kompetencen er beskrevet i en række næsten enslydende bestemmelser. Se fx. SKL § 20 og OPKL § 18.

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke erkender sig skyldig

Når den skatte- eller afgiftspligtige ikke erkender sig skyldig er det altid domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare overtrædelser. Enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke kan erkende sig skyldig i den strafbare handling.

Afgrænsning af kompetencen

Da det kun er bødesager, som kan afsluttes administrativt, bliver kompetencen afhængig af, hvor grænsen mellem bødestraf og frihedsstraf fastlægges.

Det er domstolene der afgør grænsen for frihedsstraf efter indstilling fra anklagemyndigheden.

Grænsen for frihedsstraf er en unddragelse på:

  • 250.000 kr. for overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgiftsloven. (Med virkning for alle sager, der ikke er afgjort inden 1. januar 2010 - Se Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2010).
  • 100.000 kr. for overtrædelse af punktafgiftslovene.
  • 15.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved erhvervsmæssigt smugleri
  • 30.000 kr. for overtrædelse af toldloven ved smugleri af ikke-erhvervsmæssig karakter

Se også

Se også afsnit A.C.3.5 om reglerne om udmåling af bødestraf.

Praksis

Da administrative bødesager er straffesager skal de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven anvendes, herunder især reglerne om den sigtedes rettigheder og bevisbyrdereglerne. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse og afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

I en straffesag er det told- og skatteforvaltningen, der har den fulde bevisbyrde for, at der er tale om et strafbart forhold. Bødens størrelse er bestemt af retspraksis. Ved ny lovgivning eller ønske om en ændret praksis, skal der derfor anlægges en række prøvesager ved domstolene, før en ny bødepraksis kan anvendes administrativt.

Vedtaget bødeforelæg

Et vedtaget bødeforelæg er ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Det er et straffeprocessuelt forlig, hvor der opnås enighed mellem told- og skatteforvaltningen og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige om bødebeløb og betaling.

Et vedtaget bødeforelæg har samme retsvirkning som en endelig dom. Se RPL § 832, stk. 3.

Der kan indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket forsvarer. Se afsnit A.C.3.3 om forsvarerbistand.

A.C.3.1.2 Bistand af politi og domstole i efterforskning af straffesager

Indhold

Dette afsnit handler om bistand af politi og domstole ved efterforskning af straffesager.

Afsnittet indeholder:

  • Politiets bistand i straffesager, der kan afgøres administrativt (A.C.3.1.2.1)
  • Ransagning (A.C.3.1.2.2)
  • Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af varer med hjemmel i toldloven (A.C.3.1.2.3)
  • Tilbageholdelse eller beslaglæggelse af befordringsmidler med hjemmel i toldloven (A.C.3.1.2.4)
  • Konfiskation (A.C.3.1.2.5).

A.C.3.1.2.1 Politiets bistand i straffesager, der kan afgøres administrativt

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle bestemmelse om politiets bistand i straffesager, der kan afgøres administrativt.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Regel
  • Bemærkninger til bestemmelsen
  • Anmodning om bistand.

Indledning

Der kan opstå situationer, hvor det ikke er muligt at gennemføre en ansættelsesændring ved anvendelse af de kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, som findes i skatte- og afgiftslovgivningen.

Der er her to muligheder enten at

  • foretage en skønnet ansættelse, når der er hjemmel til det, eller
  • bede politiet om bistand til efterforskningen. Det forudsætter, at der er mistanke om et strafbart forhold.

De processuelle bestemmelser om kompetence i straffesager og tvangsindgreb indgår enten i den enkelte lov eller der henvises til OPKL § 18 og 19. Disse bestemmelser er enslydende fra lov til lov.

Enkelte processuelle bestemmelser optræder kun i skattekontrolloven eller i toldloven. Den generelle bestemmelse om politiets bistand behandles nedenfor, og bestemmelserne i toldloven behandles senere i afsnittet. Se afsnit A.C.3.1.2.3 og afsnit A.C.3.1.2.4.

Regel

Politiet yder bistand til SKAT til efterforskning af forbrydelser. Se SKL § 22.

Der er tale om bistand til efterforskning af straffesager, der som udgangspunkt kan afgøres administrativt, og hvor det er SKAT, der står for sagsbehandlingen. Hvis en straffesag ikke kan afgøres administrativt, skal hele sagen overgives til politiet, som står for efterforskningen i samarbejde med anklagemyndigheden.

Bemærkninger til bestemmelsen

Denne generelle bestemmelse om politiets bistand findes kun i skattekontrolloven, men efter praksis gælder samme retstilstand indenfor hele told- og skatteforvaltningens område.

Det fremgår af bestemmelsen, at skatteministeren og justitsministeren skal udarbejde nærmere regler for denne bistand. Det er ikke sket og har heller ikke vist sig nødvendigt.

Da bistand fra politiet har til formål at fremskaffe oplysninger til en ændring af ansættelsen vedrørende skat og/eller afgifter, men i en situation, hvor der er mistanke om et strafbart forhold, vil ansættelsessagen stadig blive varetaget af indsatsmedarbejderen. Straffesagen vil typisk afvente, at unddragelsens størrelse er dokumenteret ved en endelig ansættelse.

Bemærk

Der er tale om bistand til efterforskning og opklaring af en straffesag - i modsætning til bistand til at overvinde fysiske hindringer for eller fysisk modstand mod gennemførelse af en kontrol, som der også findes en hjemmel til. Se fx SKL § 6, stk. 6.

Anmodning om bistand

SKAT skal anmode om politiets bistand, når det til sagens oplysning fx er nødvendig at gennemføre:

  • Indenretslig afhøring af vidner.
  • Anmodning om oplysninger fra udlandet, hvor der ikke er direkte hjemmel i dobbeltbeskatningsaftaler til, at SKAT kan få oplysningerne.
  • Beslaglæggelse af varer eller befordringsmidler.
  • Anvendelse af andre straffeprocessuelle tvangsmidler efter retsplejeloven, fx ransagning.

SKAT kan bistå politiet i forbindelse med afhøringer.

Anmodning om politiets bistand sker ved et brev, hvori der nærmere redegøres for

  • hvad den pågældende er sigtet for og om den pågældende allerede er sigtet,
  • hvad bistanden nærmere skal bestå i,
  • baggrund for anmodningen, og
  • begrundelse for anmodningen.

Se også

Se også afsnit A.C.3.4.2 om hvordan der udarbejdes en sigtelse.

A.C.3.1.2.2 Ransagning

Indhold

Dette afsnit beskriver hjemmel til og retningslinier for ransagning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Retsplejelovens regler
  • Anmodning om ransagning
  • Forskel på ransagning og virksomhedseftersyn

Regel

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i told- skatte- og afgiftslovgivningen sker i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. Se SKL § 19, stk. 2, OPKL § 19 og TL § 80, stk. 5.

I afgiftslovene er der en henvisning til OPKL § 19 eller selvstændige bestemmelser.

Retsplejelovens regler

Ransagning hos den skattepligtige/registreringspligtige eller hos tredjemand kan foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 793-800.

Ransagning er et tvangsindgreb og forudsætter derfor:

  • En sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse.
  • At overtrædelsen kan medføre frihedsstraf. Det betyder alene, at frihedsstraf indgår i strafferammen i den bestemmelse, som anses for overtrådt. Det er ikke en betingelse, at det konkret formodes, at sanktionen bliver frihedsstraf. Hvis det er tilfældet, skal sagen helt overgives til politiet. Se afsnit A.C.2.1.1 om kompetencefordeling mellem politiØet og SKAT.
  • At ransagningen er nødvendig og at indgrebet er proportionelt med den forbrydelse som mistanken drejer sig om.

Anmodning om ransagning

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT til politiet med henvisning til bestemmelserne i den konkrete skatte- eller afgiftslov. Det skal fremgå,

  • hvad:

 

Læs mere om at være offer for identitetstyveri

Fold alle ud

Er du offer for identitetstyveri?

  • Det er ikke sikkert, at du selv opdager, at dit sundhedskort eller andre kort er borte, eller at du har opgivet personlige oplysninger på internettet eller via mobilen til nogen, der ikke skulle have oplysningerne.

Derfor risikerer du, at du først opdager tyveri af dine personlige oplysninger, når/hvis der sker et misbrug af oplysningerne, fx hvis der kommer regninger eller opkrævninger, som du ikke kender noget til.

Hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet, er det vigtigt, at du reagerer på det.

Det skal du gøre:

1. Meld tyveriet til politiet

Tyveri og bedrageri eller andre kriminelle forhold, hvor dine personlige oplysninger er blevet stjålet, bør altid meldes til politiet.

For alle identitetstyverier gælder, at du skal kontakte din lokale politimyndighed og indgive en anmeldelse. 

 

Identitetstyverier vil afhængig af fremgangsmåde være omfattet af:

  • · Straffelovens § 171 – dokumentfalsk – bøde eller fængsel op til 2 år
  • · Straffelovens § 263 – hacking – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder
  • · Straffelovens § 276 – tyveri – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder
  • · Straffelovens § 279 – bedrageri – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder

 

En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for din henvendelse kan bruges som dokumentation over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at de personlige oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.

Visse former for tyveri kan anmeldes over nettet via borger.dk.

Anmeld tyveri på borger.dk

2. Få misbruget noteret på dit CPR-nummer

Kontakt folkeregisteret i din kommune og bed dem notere tyveriet på dit CPR-nummer.

 

Er du offer for identitetsmisbrug?

  • Det er ikke sikkert, at du selv opdager, at sundhedskortet eller andre ID-kort er borte, eller at du har opgivet personlige oplysninger på internettet eller via mobilen til nogen, der ikke skulle have oplysningerne.

Derfor risikerer du, at du først opdager tyveri af dine personlige oplysninger, når/hvis der sker et misbrug af oplysningerne, fx hvis der kommer regninger eller opkrævninger, som du ikke kender noget til.

Det skal du gøre:

1. Meld tyveriet til politiet

Hvis din identitet er blevet misbrugt, skal du gøre det samme som anført under identitetstyveri: Meld det omgående til politiet.

Identitetstyverier og -misbrug vil afhængig af fremgangsmåde være omfattet af:

  • · Straffelovens § 171 – dokumentfalsk – bøde eller fængsel op til 2 år
  • · Straffelovens § 263 – hacking – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder
  • · Straffelovens § 276 – tyveri – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder
  • · Straffelovens § 279 – bedrageri – bøde eller fængsel op til 1 år og 6 måneder.

 

En kopi af politianmeldelsen eller en kvittering for din henvendelse kan bruges som dokumentation over for kreditorer, pengeinstitutter eller andre involverede, hvis det viser sig, at de personlige oplysninger er blevet eller senere bliver misbrugt.

Visse former for tyveri kan anmeldes over nettet via borger.dk.

Anmeld tyveri på borger.dk

2. Kontakt aftaleparter, fx kreditorer, omgående

Desuden bør du med det samme kontakte den sælger, virksomhed eller offentlige myndighed, som misbruget er sket overfor. Du skal forklare, at din identitet i det pågældende forhold er blevet misbrugt, og at du derfor ikke anser dig for bundet af aftalen eller forholdet.

Fastholder den anden part det pågældende forhold, således at der fortsat er tvivl om, hvorvidt et forhold er opstået på baggrund af misbrug af din identitet, kan du anmode den anden part om at redegøre for, hvordan parten har sikret sig, at den pågældende aftale eller forhold er indgået med dig.

3. Få misbruget noteret på dit CPR-nummer

Kontakt folkeregisteret i din kommune og bed dem notere misbruget på dit CPR-nummer.

4. Kontakt eventuelt en advokat

Du kan desuden overveje, om det er nødvendigt at søge bistand hos en advokat med henblik på at få vurderet styrken af de beviser, som den anden part mener at have på, at det er dig, der har indgået aftalen.